Kend dig selv
Det lyder som en kliché, at vi skal lære os selv at kende, men det har stor betydning for, hvordan du befinder dig i dit liv, hvis du kender dig selv og kan og tør indrette dit liv derefter. Vi vil helst vise vores omgivelser de bedste sider af os selv, men vi har også andre mindre flatterende sider, og hvis vi blot gemmer dem væk, kan det føre til psykiske lidelser som depression eller angst. At kende alle dele af sig selv, og turde stå ved dem og bruge dem konstruktivt, virker frigørende.
Måske kender du til nedenstående eksempler, som kan indikere at du har brug for at lære dig selv bedre at kende:
Du ender i den samme irriterende konflikt igen og igen.
Du er i nogle relationer, som du bruger (for) meget energi på.
Du har svært ved at mærke dig selv og føler dig fremmedgjort.
Du ved ikke, hvad du kan lide at beskæftige dig med i dit liv.
Du føler, at andre tager beslutninger for dig.
Der er dele af dit følelsesliv, som du ikke vil være ved.
At lære sig selv at kende, er at tage sig selv og andre mennesker alvorligt.
Har du brug for min hjælp, til at blive klogere på, hvem du egentlig er, så ring til mig på mobil nr.: 30 33 51 60 eller send en sms eller send mig en mail på mail adressen: ruth.roesen.madsen@gmail.com, så finder vi ud af at mødes.