Ordet ”gestalt” er i sin oprindelse tysk, og betyder en meningsfuld sammensat helhed. Gestaltterapien hviler teoretisk på 3 ben: gestaltpsykologien, den fænomenologiske metode og eksistentialistisk filosofi.

En gestaltterapeut arbejder med et helhedsperspektiv på mennesket. Det betyder, at udover at arbejde med tanker, adfærd og handlemønstre har vi også fokus på hvad du ser, hører, mærker og sanser kropsligt

Indenfor gestaltterapien taler vi om sundhed, når en person forstår at dække sit behov så optimalt som muligt i forhold til sin omverden i en hensigtsmæssig, fremtidsåben og fortidsfri selvregulering.

Gestaltpsykologien opdagede og udviklede nogle love omkring, hvordan vi mennesker automatisk organiserer sanseindtryk i helheder. Disse helheder fremstår for det enkelte menneske som oplevelser, der bliver styrende for, hvilket behov det er mest vigtigst at få tilfredsstillet. Indenfor gestaltpsykologien bruges begreberne figur og grund. Kort fortalt bruges begrebet figur om det, der træder frem forrest i en persons bevidsthed og tjener denne persons selvregulering i situationen, og alt andet er i (bag)grunden. Et enkelt eksempel på figur/grunddannnelse er følgende: når vi oplever fornemmelsen af sult i kroppen, vil mad træde i figur, og alt andet vil være i grunden. Et sultent menneske vil tilfredsstille sit behov ved at spise sig mæt. På den måde er oplevelsen af sult tilfredsstillet og indenfor gestaltpsykologien, vil man sige, at en åben gestalt (sult) er blevet lukket (sulten er væk). Denne gestaltningsproces med at finde ud af hvilket behov, det er vigtigst og muligt at få tilfredsstillet i situationen, sker automatisk for os hele tiden – mere eller mindre bevidst. Oplevelsen af sult er et biologisk behov, men det kunne også være et psykologisk behov, som skal tilfredsstilles. Hvis en kær og nærtstående person mistes, vil det som træder i figur være behovet for at sørge, men hvis personen undertrykker behovet for at sørge, vil der med tiden opstå en ubalance i det psykiske system. Der kan altså opstå forstyrrelser i vores måde at danne og tilfredsstille figur på, hvilket betyder, at et menneske vil opleve ubalancer biologisk og/eller psykisk. En ubalance opleves som en spændingstilstand og kan blive kronisk, hvis det/de underliggende behov ikke bliver dækket. Ofte vil to eller flere behov presse sig på samtidig, og derfor kan vi godt udholde en spænding længe nok til at dække et behov ad gangen. Hvis en person til gengæld ikke har evnen til at prioritere, vil vedkommende enten gøre flere ting på en gang eller i forkert rækkefølge eller vedkommende vil stoppe sig selv og ikke gøre noget – dette fører til en kronisk spændingstilstand. Denne kroniske spændingstilstand kan for det enkelte menneske opleves som ondt i livet og smerten er ikke til at holde ud eller ændre. Om smerten består af angst, depression, tvangstanker, spiseforstyrrelse, afhængighed osv. er ikke afgørende for at gå i terapi. Det afgørende for at gå i terapi er, at der hos den enkelte er opstået en erkendelse af behovet for professionel hjælp.

En person, som vælger at få professionel hjælp hos en gestaltterapeut, vil opleve en tryg og tillidsfuld relation til gestaltterapeuten, således at klient og terapeut i en gensidig kontakt sammen kan undersøge, hvordan klientens gestaltningsproces foregår. Gestaltningsprocessen kan også forstås i en bredere betydning, således at det omfatter et menneskes måde at opfatte, opleve og erfare på. Den fænomenologiske metode i gestaltterapi er den måde terapeuten hjælper sin klient til at få mere klarhed over hvem han/hun er, hvordan han/hun er og hvor han/hun er i en given situation. I terapien sker det ved, at terapeuten er opmærksom på, hvad hun sanser ved sin klient, og det terapeuten finder vigtig at dele med klienten, fortælles til klienten uden fortolkning og fordomme. Opdagelsen af nye data/fænomener i terapien kan i sig selv føre til nye erkendelser, men ofte er det nødvendigt at de nye fænomener udfoldes og gøres tydeligere i et samarbejde mellem klient og terapeut. Intet forandres, men når fænomenerne udfoldes i detaljer og sættes i sammenhænge, åbnes der for et dybere kendskab til selv meget komplicerede fænomener. Dette vil opleves som forandrende, fordi den vanemæssige viden udvides og forandres af nye oplevelser. Klientens bevidsthed og nye måde at opleve fænomenet på, vil udvikle klientens bevidsthed om sin måde at være i verden på. Opdagelsen af det der er, giver klienten klarhed til at foretage kvalificerede valg. Det er også sammen med terapeuten, at klienten har mulighed for at opdage sig selv uden bedrag i den virkelighed, som rent faktisk er OG acceptere sig selv og evt. vælge at holde sin skyld og skam ud, så klienten kan være og gøre det, som netop han/hun ønsker. ”Forandring sker, når man bliver det, man er, ikke når man forsøger at blive det, man ikke er”.

Gestaltterapi bygger på en eksistentiel holdning til livet og en gestaltterapeut hjælper sin klient med at finde ud af, hvad vedkommende finder meningsfuldt og værdifuldt i hans/hendes liv. Den terapeutiske proces handler i høj grad om, at gestaltterapeuten sammen med klienten undersøger det, klienten gør, tænker og føler i sammenhæng med det vedkommende finder værdifuldt og meningsfuldt i livet. Hvis noget står i vejen for denne opdagelsesproces, undersøges de faktuelle, kulturelle og psykologiske hindringer, som gør, at processen ikke kan komme i gang.

Vi skal alle sammen dø og eksistentiel angst husker os på det vigtige i tilværelsen – det som vi ofte er tilbøjelige til at putte bagerst i bevidstheden. Eksistentiel angst må ikke forveksles med psykisk lidelse, da eksistentiel angst gør os i stand til at se os selv og livet i øjnene. Tegn på at en klient erfarer den eksistentielle angst i sit liv er, når klienten opdager, at han/hun er nødt til selv at vælge og selv tage ansvar for sine valg i livet.

Angst, som en psykisk lidelse, bunder først og fremmest i frygten for at være ansvarlig for at være den man er og frygte at opdage sig selv, sine begrænsninger, sine vilkår og sine muligheder.

Hvis vi er blinde for, at livet er vores eget valg, og vi derfor ikke forholder os til, hvordan vi vil leve, vil der opstå en følelse af at andre handler med os. Gestaltterapeuten hjælper sin klient frem til sine egne valg og respekterer dem.